Guide

Kvittering ved privatkøb — hvad skal den indeholde?

Privatpersoner har ingen pligt til at skrive kvittering, når de sælger en brugt cykel. Men i det øjeblik den ene part er en virksomhed — eller der senere opstår uenighed om pris, stand eller om handlen overhovedet fandt sted — er kvitteringen ofte det eneste bevis. Her er de oplysninger, der skal med, og hvorfor en simpel digital kvittering faktisk står stærkere end en håndskreven seddel.

Publiceret 18. august 2026 · 6 min. læsning

Behøver man en kvittering?

Sælger du din gamle cykel på DBA, har du ingen pligt til at skrive kvittering. Handlen er gyldig uden — der gælder ingen formkrav for køb af løsøre mellem privatpersoner. Så hvorfor bruge to minutter på det?

Fordi der er mindst tre situationer, hvor kvitteringens indhold pludselig afgør alt:

  1. Hvis køberen er en virksomhed. Mange mindre virksomheder køber brugt på DBA: værktøj, møbler, computere. De skal kunne dokumentere købet i bogføringen efter bogføringsloven — uden bilag, intet fradrag.
  2. Hvis noget går galt bagefter. Køberen klager over varen, sælgeren benægter, at handlen skete til den pris, nogen påstår, at de aldrig har skrevet under. Kvitteringen er det første — og ofte eneste — bevis.
  3. Hvis varen senere bliver meldt stjålet. En kvittering med sælgers navn, dato og pris dokumenterer, at du har købt varen i god tro — og af hvem.

Husk også: mellem privatpersoner gælder købeloven (civilkøb), ikke forbrugeraftaleloven. Der er ingen fortrydelsesret, og ingen butiksreklamationsret. Det, der er aftalt — og dokumenteret — er det, der gælder.

Det skal kvitteringen indeholde

  1. Dato. Hvornår handlen fandt sted.
  2. Varen, præcist beskrevet."Mobil" rækker ikke; "Apple iPhone 13, 128 GB, IMEI 351234567890123" gør. Jo mere præcis beskrivelsen er, desto mindre er der at diskutere bagefter.
  3. Beløbet i kroner. Prisen, der faktisk blev betalt.
  4. Begge parters navne. Gerne med adresse eller telefonnummer, så parterne kan identificeres entydigt.
  5. Begge underskrifter. Sælgers underskrift bekræfter, at beløbet er modtaget; køberens, at varen er modtaget. Uden underskrifter er kvitteringen bare en seddel.

Det, der gør kvitteringen rigtig stærk

  • Betalingsmåde og reference."MobilePay, reference 1234" binder kvitteringen sammen med en faktisk betaling, der kan spores.
  • Standbeskrivelse."God stand, ridse på bagsiden, batteri skiftet 2025" — forebygger de fleste klager, før de opstår.
  • Annoncen som bilag. Et screenshot af annoncen dokumenterer, hvad der blev lovet, og at prisen var markedsprisen.
  • Revisionsspor. Tidspunkt, IP og browser for hver underskrift gør en digital kvittering markant sværere at forfalske end en kuglepen på papir.
  • Uafhængigt tidsstempel og hash. En kryptografisk hash af dokumentet plus et RFC 3161-tidsstempel fra en uafhængig tredjepart beviser, at kvitteringen fandtes i præcis denne form på præcis dette tidspunkt — og ikke er ændret siden.

Digital eller håndskreven — hvad står stærkest?

Mange går ud fra, at en "rigtig" kvittering er papir. Det er ofte omvendt. En digital kvittering med håndtegnet underskrift er gyldig — eIDAS-forordningen gælder i Danmark, og en elektronisk underskrift må ikke afvises som bevis, alene fordi den er elektronisk. Og i praksis står den typisk stærkere, af tre grunde:

  1. Revisionssporet er indbygget. Tidspunkt, IP, browser og dokument-hash følger med automatisk. På papir er der kun selve underskriften.
  2. Identiske kopier. Begge parter får præcis det samme dokument. Med papir er der altid en risiko for, at den ene kopi ændres bagefter.
  3. Den bliver ikke væk.Papirkvitteringer forsvinder i skuffer og flyttekasser. Når uenigheden opstår to år senere, er sedlen væk — PDF’en ligger stadig i din filmappe.

Hvis køberen er en virksomhed: bilag og brugtmoms

Virksomheder, der køber af privatpersoner, har et dokumentationskrav, privatpersoner ikke har: købet skal bogføres med et bilag, der viser modpart, dato, vare og beløb (bogføringsloven). Og forhandlere, der videresælger brugte varer under brugtmomsordningen, skal selv udarbejde et afregningsbilag, som den private sælger bekræfter — det er betingelsen for at bruge ordningen.

En kvittering, som begge parter har underskrevet på stedet, opfylder netop det: sælgers underskrift bekræfter oplysningerne, og virksomheden har sit bilag, inden parterne går hver til sit. Skal I lave en mere udførlig aftale, så læs vores guide om købsaftaler ved privat handel på DBA.

Hvor længe skal kvitteringen gemmes?

  • Privatperson: mindst 3 år — og for dyrere ting, så længe du ejer varen.
  • Virksomhed, der har bogført købet: 5 år efter udgangen af det regnskabsår, købet vedrører.
  • Bilkøb: så længe du ejer bilen, plus et par år efter salget. Og husk: kvitteringen supplerer omregistreringen i Motorregistret (DMR) — den erstatter den aldrig.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man skrive kvittering ved privat handel?

Nej, der er ingen pligt til det mellem privatpersoner. Men kvitteringen er ofte det eneste bevis for, hvad der blev handlet, til hvilken pris og i hvilken stand — og er køberen en virksomhed, skal købet kunne dokumenteres i bogføringen. Uden kvittering står påstand mod påstand, hvis der senere opstår uenighed.

Hvad skal en kvittering ved privatkøb indeholde?

Som minimum: dato for handlen, en præcis beskrivelse af varen, prisen i kroner, begge parters navne og begge underskrifter. Derudover styrker det kvitteringen at notere betalingsmåden (f.eks. MobilePay-reference), varens stand og eventuelle kendte fejl, samt at vedhæfte annoncen som dokumentation.

Er en digital kvittering gyldig?

Ja. Der gælder ingen formkrav for dokumentation af private handler, og eIDAS-forordningen — som gælder i Danmark — fastslår, at en elektronisk underskrift ikke må afvises som bevis, alene fordi den er elektronisk. En digital kvittering med tidsstempel og revisionsspor er ofte stærkere bevis end en håndskreven seddel.

Har jeg fortrydelsesret, når jeg køber af en privatperson?

Nej. Fortrydelsesretten på 14 dage gælder kun, når en forbruger køber af en erhvervsdrivende (forbrugeraftaleloven). Handel mellem to privatpersoner er et civilkøb efter købeloven, og der er ingen fortrydelsesret, medmindre I selv aftaler en. Kvitteringen dokumenterer, hvad der faktisk blev aftalt.

Hvorfor har virksomheder brug for en kvittering, når de køber af private?

Fordi virksomheder skal dokumentere deres køb i bogføringen efter bogføringsloven — uden bilag, intet fradrag. Forhandlere, der videresælger brugte varer under brugtmomsordningen, skal desuden udarbejde et afregningsbilag, som den private sælger bekræfter. En kvittering, som begge parter har underskrevet, opfylder præcis det behov.

Hvor længe skal jeg gemme kvitteringen?

Som privatperson er der ingen lovpligtig frist, men gem den i mindst tre år — og for større ting, så længe du ejer varen. Virksomheder skal opbevare bogføringsbilag i fem år efter regnskabsårets udløb. For biler: gem kvitteringen, så længe du ejer bilen, plus et par år efter salget.

← Tilbage til alle guider

Læs videre